Pædagoger/pædagogiske medarbejdere til den integrerede institution Enghave Remise
Vil du være en del af et hus med fokus på tryghed, stærke relationer og børns trivsel og udvikling?
Så er det måske dig, vi søger til vores integrerede institution Enghave Remise.
Om institutionen
Enghave Remise er en del af fællesskabet i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F, der består af fem dagtilbud. Vi er en integreret institution med tre børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Vi arbejder ud fra en anerkendende og relationsbaseret pædagogik, hvor vi har stærkt fokus på trygge relationer, fællesskab og børns trivsel, læring og udvikling – i tæt samarbejde mellem børn, forældre og personale.
På nuværende tidspunkt er vi genhuset på Scandiagade 102 i København SV. Til august 2026 flytter vi tilbage til vores egen matrikel på Enghavevej 88 i København SV – et stort, nyrenoveret étplanshus med et stort udeareal hele vejen rundt om huset.
Vi har en stor legeplads og er nabo til Bavnehøj Idrætsanlæg, som giver gode muligheder for bevægelse og udeliv i dagligdagen. Derudover samarbejder vi med AJAX-København Håndboldklub, hvor børnehavebørnene hver torsdag eftermiddag kan deltage i leg med bold og bevægelse i hallen.
Vi søger pædagoger/pædagogisk personale, som
- brænder for arbejdet med børn og deres trivsel, udvikling og læring
- arbejder anerkendende og relationsbaseret i hverdagen
- er nærværende, omsorgsfulde og skaber trygge relationer til både børn og forældre
- bidrager aktivt til et stærkt fællesskab i personalegruppen
- er nysgerrige på praksis og har lyst til at udvikle den pædagogiske kvalitet sammen med kolleger
- trives i en hverdag med både leg, struktur, omsorg og faglig refleksion
Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor vi både har uddannede pædagoger og pædagogisk personale. Flere af vores dygtige medarbejdere er i gang med eller har planer om at videreuddanne sig til pædagog, og vi vægter derfor også læring, udvikling og faglig progression højt i hverdagen.
Kvalifikationskrav
Du er uddannet pædagog eller har relevant pædagogisk erfaring. Erfaring fra dagtilbud er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din faglighed, dit engagement og din lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi søger både uddannede pædagoger og pædagogisk personale til børnehaven og vores vuggetsue. Stillingerne kan tiltrædes den 1. august, 1. september eller efter nærmere aftale i 2026. Vi finder en løsning, der passer bedst muligt. Ansættelsesområdet er Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Öztürk på 51 85 04 76/qh3zkk.dk. Vi glæder os meget til at høre fra dig og til at byde nye kolleger velkommen i Enghave Remise.
Søg via linket senest mandag den 15. juni 2026